Bogen henvender sig til veluddannede moderne stressede mennesker, der står i en livskrise, som den bogens hovedperson (og forfatteren) har oplevet.
Forfatteren er cand. mag. i litteraturhistorie og filosofi og har tidligere udgivet filosofiske artikler og lyrik. Denne brevroman består af en række breve skrevet af en pensioneret præst til sin veluddannede succesfulde nevø Rasmus, der befinder sig i en livskrise efter at være blevet forladt af sin kæreste. I de første breve analyseres Rasmus' livssituation, senere gives gode råd og vejledninger til at leve et mere ægte liv. Brevene er personlige og tager udgangspunkt i nevøens specifikke livssituation. Præstens tilføjelser omkring egen familie og gøremål tilfører autenticitet, men tager også noget af styrken fra de filosofiske overvejelser. Sproget er filosoferende, men ikke svært. Brevene kommer omkring temaer som mod, humor, glæde, sorg, ydmyghed og livet generelt. Der tages udgangspunkt i det kristne livssyn, men henvendt til "dig uden Gud" - uden at missionere. Brevene er i vid udstrækning forfatterens egen refleksion over en gennemlevet livskrise.
Jeg er ikke stødt på noget, der præcis minder om denne bog. Den placerer sig emnemæssigt et sted mellem Johannes Møllehaves eksistentielle bøger og diverse selvhjælpsbøger for stressede moderne mennesker, - bare i en skønlitterær form.
Filosofiske livsovervejelser i brevform, der indimellem har en lidt for personlig tone til at det bliver alment interessant.