Bogens fokus er på relationen mellem børn og voksne, en relation som er vigtig for barnets udvikling og trivsel. For pædagoger, lærere og andre faggrupper som arbejder med børn, samt for forældre som ønsker at blive klogere på emnet.
Bogens to forfattere er mor og datter. Elisabeth Løvlies passion for arbejdet med børn er koblet sammen med Anne-Lise Løvlie Schibbyes arbejde som psykolog og forsker. Bogen tager udgangspunkt i relationen mellem børn og voksne og i hvorfor det er så vigtigt for barnet at denne relation opstår. Forfatterne beskriver teorien om relationer mellem børn og voksne og kommer med eksempler på både vellykkede og knap så vellykkede relationer. Der er også hjælp at hente til at få en bedre relation til større børn. Bogen sluttes af med et kapitel om hvordan den voksne skal kende sig selv, for at være klar til at skabe gode relationer med et barn. Bogen indeholder kapiteloversigt til start og stikordsregister til slut.
En bog som rammer ned i et emne som interesserer alle der arbejder med børn. Bogens mange eksempler på dagligdags situationer gør indholdet nemt at relatere sig til.
Professionel relationskompetenceLærerens relationskompetence har også fokus på børn og voksnes relationer. Den nyeste bog om emnet Lærerens relationskompetence (Dafolo) har fokus på relationskompetence mellem lærer og elevProfessionel relationskompetence har også fokus på børn og voksnes relationer. Den nyeste bog om emnet (Dafolo) har fokus på relationskompetence mellem lærer og elev.