Bøger / faglitteratur / kogebøger

Easy indisk kogebog : trin-for-trin vejledning i at lave indisk mad hjemme


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 4. aug. 2008

Det bugner ikke ligefrem med indiske kogebøger i Danmark, og denne er absolut et anvendeligt og udmærket bud, hvis den står på indisk mad i danske køkkener.

Klart opbygget kogebog, der kan bruges af køkkenskrivere på alle niveauer. Sørg blot for at have de forskellige krydderiblandinger og ikke overvældende mange specialingredienser på plads, inden madlavningen påbegyndes, for de findes ikke nødvendigvis i spisekammeret på forhånd. Bogen indledes med basisviden om indisk mad; ingredienser, teknikker og basisopskrifter. Herefter følger mange opskrifter på snacks, forretter, frokost- og hovedretter, tilbehør og desserter. Et dobbeltopslag giver én sides farvefotografi af den færdige ret og én sides trin-for-trin opskrift. Til sidst menuforslag. En fin og meget brugbar kogebog, oversat fra engelsk med enkelte anglicismer. Desværre er den i et tungt kvadratisk format med spiralryg og upraktisk papomslag, men indholdsmæssigt er den udmærket.

Af nyere kogebøger om indisk mad findes Kirchheiners Det rigtige indiske køkken i 7 bind, 1994-, Jaffreys Indisk mad trin for trin, 2003, og endelig Sareens ret nye Vores indiske køkken, 2008. Personligt vil jeg nok foretrække Vores indiske køkken fremfor Easy indisk kogebog på grund af et mere sprælsk layout og ikke mindst et mere håndterligt format.

Kogebog med mange forskellige og spændende indiske opskrifter. Opskrifterne er lige til at gå i gang med, hvorimod selve bogen er i et tungt og lidt uhåndterligt format.