Bøger / faglitteratur

Er NATO sikker? : en sikkerhedspolitisk antologi


Beskrivelse


Sikkerhedspolitisk debat-antologi, som med et socialistisk perspektiv spørger kritisk ind til, om NATO-alliancen nu også er så sikker, som vi tror i Danmark og i Vesten? For læsere med interesse for sikkerhedspolitik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2023

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. maj 2023

Sikkerhedspolitisk debat-antologi, som med et socialistisk perspektiv spørger kritisk ind til, om NATO-alliancen nu også er så sikker, som vi tror i Danmark og i Vesten? For læsere med interesse for sikkerhedspolitik.

Denne antologi har bidrag fra både danske og udenlandske forfattere. Indledende forklares om de holdningsforskelle som findes både i bogens redaktion og blandt socialister. Der er en holdning som taler for Ukraines ret til selvbestemmelse og ret til at forsvare landet, og en anden holdning som kalder på at krigen skal stoppes omgående. Antologien består af 20 bidrag. Her er overskrifter som fx "NATO efter den kolde krig", "Den skandinaviske venstrefløjs stillingtagen til NATO-medlemskab", "Mod den russiske imperialisme", "6 teser om anti-imperialisme efter Putins krig" og "Venstrefløjen og en ny verdensorden i klimaforandringens tid". Bogen har et appendiks med de socialistiske partiers meninger og forslag i Norge, Sverige og Finland. Redaktionen består af Niels Frøhlich, Adam Johansen og Leif Mikkelsen.

Antologien ser kritisk på det, som allerede sker sikkerhedspolitisk, og kommer med forslag til konkrete handlinger i en socialistisk kontekst. Den vækker til debat på venstrefløjen og kvalificerer med fakta, hvad der er en nødvendig debat.

En anden aktuel, men smallere debatbog er Hvordan Vesten bragte krigen til Ukraine og hvorledes USA og NATO har ført verden ud på kanten af en atom-katastrofe.



Informationer og udgaver