Undertegnede skal gerne indrømme, at jeg aldrig har været nogen elsker af den »kriminelle« rektordame. Farlig at drikke egner sig i alt fald ikke til at rive mig ud af en eventuel vildfarelse i dette spørgsmål. Som i alle Langs tidlige bøger optræder damen Puck, som har en lykkelig evne til at tiltrække forbrydelser og samtidig synes at betyde meget for Sveriges mordekspert nr. 1 Christer Wijk i hans arbejde. Hendes iagttagelsesevne og kvindelige intuition hjælper dog ikke alene ham, men også læseren, idet hun optræder som fortæller. Og hvilken historie, hun kan berette. Som så ofte omgives hun af en lang række personer med et forkvaklet kønsliv. Dette forårsager spændinger og dette igen mord. Så er spillet gående. To giftmord oven i hinanden, senere endnu to drab, det er for meget. Hr. Wijk snuser rundt og holder forhør på en så tåbelig og amatøragtig måde, at man i sandhed må undre sig over Stockholms valg af overordnede politifolk. Alligevel opklares sagen naturligvis. Detvar den mindst sandsynlige, der gjorde det. Men for at denne slutning kan komme frem, må enhver sandsynlighed trædes ganske under fode. Ikke engang milieuet er godt beskrevet, trods forfatterindens forudsætninger, det er et gymnasium. Det er simpelthen for dårligt. Trods popularitet og læserskare, køb den ikke. Der er bedre bøger at bruge penge på.