Denne autentiske beretning foregår i Irak under Saddam Husseins regime. Den kurdiske kvinde, Khalida, har under pseudonym fortalt sin families historie til forfatteren Lise Andersen. Pågældende forfatter har som sundhedsplejerske arbejdet i Irak og andre udviklingslande og har tidligere udgivet både romaner, digte og børnebøger. Bogen beretter om den kurdiske families vanskelige daglige liv i Irak, hvor den, på grund af angsten for bomber, gentagne gange må flygte fra landsbyen op i bjergene med sne, kulde og sult til følge. Khalida og de andre kvinder, der fortælles om, overlever gennem livsglæde og kærlighed og ved at støtte hinandens familier. Handlingen finder sted fra ca. 1987-1992 hvor Khalida og hendes familie kommer til Danmark som flygtninge. Sprogligt er beretningen let læselig. Indholdsmæssigt er bogen sympatisk, om end den synes lidt triviel og forudsigelig i længden. Skildringen af angsten og smerten ved de utrygge og barske forhold i Irak er realistisk og overbevisende.