En samling debutdigte, som nærmest er aforismer om "livets mangfoldigheder". Forfatteren (f. 1953) fortæller om digtsamlingens tilblivelse og lidt om sig selv i et uddybende forord. Hun har før udgivet børnebøgerne Jokum - den kloge bangebuks og Jokum bliver bortført. Samlingen er inddelt i såkaldte digtkredse efter digtenes temaer som fx: familien, venskabet, naturen, ensomheden. De slutter næsten alle med et sjovt og underfundigt perspektiv, der også nogle gange er lidt moralsk. Digtene er med rim og er alle med otte verselinjer og sproget er meget enkelt. Som digtet med titlen "Selvglæde: Den der elsker kun sig selv/elsker uden større held./Hvis du bliver træt af dig,/mangler du jo lille mig./Er du værd at lytte på,/vil jeg lytte og forstå./Der er næppe meget gejl/ved at kysse eget spejl./" Til hver digt er knyttet en underbyggende - ofte lidt sjov stregtegning. Digteren er formodentlig inspireret af Piet Hein, men digtene synes sprogligt og indholdsmæssigt set for enkle og almindelige. De mangler et raffineret perspektiv, der kan tiltrække et bredere spektrum af læsere end kredsen af venner og familie.