Det er længe siden, at vi har hørt nyt fra EBO, der om nogen har stået for den stort anlagte samfundskritiske dramatik herhjemme gennem 40 år. Men dette omfangsrige 200 sider lange historiske teaterstykke er endnu et gennemarbejdet stykke politisk dramatik med afsæt i den nære danske forhistorie, som EBO har stor indsigt i. Frederik Dreier (1827-53) er en autentisk person; han blev kaldt Danmarks første socialist og brød med sin københavnske højborgerlige baggrund i den kunstneriske guldalder, der kendetegnede første halvdel af 1800-tallet. Perioden fostrede så mange danske genier inden for kunst og naturvidenskab, men var samtidig moralsk bornert og politisk reaktionært ledet af middelmådige repressive enevoldskonger - mens det gik livligt for sig i det meste af det øvrige Europa. Stykket er således både et portræt af en sjælden begavet og idealistisk person og et mentalitets- og modstudie af datidens Danmark. Formen refererer både til det Brecht'ske episke teater og til det græske drama med lån af kommenterende "talekor" og karakterer med halvmasker. Sammenholdt med nogle surrealistiske indslag og en frivol indimellem rå tone bidrager det til at gøre det tunge stykke læseværdigt for de seriøst dramalånere. Efterskrift af Georg Metz.