Bøger / faglitteratur

Frisk luft til ledelse : nye muligheder med performance management


Beskrivelse


Hvordan man i praksis arbejder med performace management-ledelse, en præstationsmåling i den offentlige sektorsom betoner lederskab i det offentlige for at fremme high performance i den offentlige sektor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2012

af

af

Jette Landberg

d. 31. maj 2012

For offentlige ledere, der skal klare overgangen fra det detailstyrende "new public management" til nutidens krav om "performance management", der er en mindre kontrollerende og mere resultatorienteret ledelsesmetode. Naturligvis også for den interesserede medarbejder eller mellemleder, kræver dog noget kendskab til ledelsesteorier.

Begrebet "performance management" (PM) betyder farvel til "new public management", som var fremherskende i begyndelsen af nullerne, med dokumentation og kontrol til stor frustration for mange. PM er rammestyring, budgetter og hovedmål, der skal overholdes, men der er rum for ledelse indenfor disse rammer, større mulighed for lokal innovation, en nødvendighed med færre penge og flere opgaver. Bogen beskriver PM, hvor der opfordres til intelligente, lokale løsninger i stedet for overordnede tiltag. Det personlige lederskab er tilbage, væk med ledelse via emails og blogs, lederen skal mødes med sine medarbejdere. En række cases illustrerer teorierne. Forfatteren er ansat i konsulentfirmaet Villa Venire og har længe beskæftiget sig med ledelse indenfor det offentlige.

Dette er den første bog på dansk om "performance management". I samme serie er der udkommet Dit personlige ledelsesrum, 2012, der fokuserer på de forskellige lederroller, man kan vælge. Til sommer udkommer "Vil-Kan-Skal", Villa Venires bud på en ledelsesmodel, her har forfatteren også bidraget med artikler.

En nødvendighed for offentlige ledere, da metoden uden tvivl vil være den næste bølge i offentlig ledelse.