Dramaet har appel som læsedrama og til dramatikerstuderende, skuespillere samt teatre, der vil følge eller opsætte ny dramatik. Med op til ti karakterer kræver stykket et vist volumen at opføre.
AO er et af de nyere dramatikernavne herhjemme. Hans stykker er udpræget postmoderne; han blander elementer fra forskellige tider og sammenhænge og udfordrer gerne både skuespillere og publikum, bl.a. ved at åbenbare det latent seksuelle i alle livets sammenhænge. Vi befinder os i en lettere anakronistisk udgave af rokokotiden, hvor den dekadente fyrste Johan er træt af at udøve sin vilkårlige magtsyge ondskab. Hans kone og tjenerstab tilvejebringer en ung smuk, men jævn pige, Seline, som skal få fyrsten på andre mere livsbekræftende tanker. Han bliver reelt forelsket i hende, men fyrstens adfærd bliver ikke mere normal og fystehoffets stabilitet bestemt ikke bedre, da den unge Seline hutigt bliver bevidst om sit værd. Johan får selv de revolutionsromantiske drømme, der trænger sig på fra omverdenen. Den indre opløsning modsvarer den ydre, og OA bruger periodens miks af opstyltet æstetik og amoralitet til at understøtte projektet. Fyrsten blev opført på Odense Teater i 2008.
AO har bl.a. opnået opsætninger på de små eksperimentalscener i København med Diamond, dust, shoes og Modern life. I det bogstaveligt talt barokke er der spor til fx Line Knutzon.
Kontroversielt og udfordrende nyt drama om en dekadent fyrstes magtfuldkommenhed og sammenbrud med rokokotiden som ramme.