Bibliotekernes vurderingd. 24. sep. 2001afafLone Thaarupd. 24. sep. 2001I januar 2002 ville Thorkild Hansen være fyldt 75 år og i den anledning udsendes et lille udvalg af hans aviskronikker og artikler. Tidsmæssigt spænder de over en fyrreårig periode fra 1959 til 1989 - emnemæssigt er de grupperet i 3 dele. Første del handler om lokaliteter i både ind- og udland - 2. del er primært portrætter af store personligheder - og bogens sidste og mindste gruppering er specielt centreret om Johs. V. Jensen. De i alt 12 bidrag er vel ikke noget stort udvalg fra et vældigt forfatterskab, men det er repræsentative nedslag i forfatterskabets steder og lokaliteter (fx danske tropekolonier, Grønland og Grækenland) og personligheder og skæbner (fx tegneren Ib Andersen og grønlandsfareren Andreas Kornerup). T.H. skriver indfølt og levende også om billedkunstnere (Hans Smidth og Vilhelm Hammershøi) og om Beethoven og hans kaotiske dagligdag og storslåede musik. Udvalget kommer således vidt omkring i tid, sted og emner og kan dermed læses som en opsummering af hele værkets centrale temaer - og naturligvis også som en indgang og inspiration for nye læsere. Bogen er illustreret med enkelte s/h portrætter og fremtræder med pænt og åbent tryk. Læs hele vurderingen