Bøger / faglitteratur / bibliografier

Hvem skabte Bibelen? : hvordan kirken fik sin kanon


Beskrivelse


Forfatteren, der er teolog, giver et samlet overblik over hvordan de to testamenter blev til Bibelen. En tilblivelse, som strakte sig over århundreder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 28. apr. 2011

Denne bredt orienterende bog fortæller historien om, hvordan Bibelen blev til gennem århundrederne omkring Kristi fødsel. Den henvender sig til et bredere publikum end fagteologer, men skal interessen fastholdes kræver det et solidt forhåndskendskab til Bibelen.

Forfatteren, der er teolog, har en lang række udgivelser bag sig, Han giver her et samlet overblik over hvordan de to testamenter blev til. Det er en lang tilblivelseshistorie, og det er heller ikke det samme slutresultat de forskellige kirkeretninger er endt med. Nymann Eriksen indleder med en kort beskrivelse af de to hovedholdninger til emnet og går derefter umiddelbart over til at beskrive, hvordan de mange forskellige tekster der udgør Bibelen er blevet udvalgt, hvilke der er med i de forskellige udgaver og hvilke der ikke er med. Det er en indviklet historie, men skemaer og oversigter til slut hjælper på overblikket ligesom forfatteren flinkt giver korte resumeer efter hvert kapitel. Der er også en udmærket litteraturliste.

Nymann Eriksen har tidligere skrevet om bibelen i Fra tegn til tro fra 2001 men der er det kun Johannesevangeliet, der er under behandling.

En god og grundig redegørelse for Bibelens tilblivelse, som strakte sig over århundreder.


Dansk tidsskrift for teologi og kirke

Årg. 38, nr. 3 (2011)

af

af

Peter V. Legarth

Årg. 38, nr. 3 (2011)


Kristeligt dagblad

d. 11. maj 2011

af

af

Kristian Østergaard

d. 11. maj 2011