Bøger / faglitteratur

Hvor er mine forældre? : konsekvenser af samspil i familier


Beskrivelse


Om nogle af de problemstillinger børn og unge ikke tør tale med deres forældre om. Blandt andet ensomhed og manglende nærkontakt med deres forældre. Forfatteren har baseret teksten på 1400 anonyme breve, som hun har modtaget som redaktør af Netbrevkassen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2012

af

af

Lis Pedersen

d. 24. feb. 2012

Bogen henvender sig til forældre, hvis barn ikke trives så godt, hvad enten det er et lille barn eller en stor teenager.

Wajntraub-Korski er jordemoder, familieterapeut og sociolog, og hun er redaktør på en netbrevkasse, der henvender sig til børn og unge. Hun ser her, at der er rigtig mange børn og unge, der har problemer, de ikke tør tale med forældrene om. Disse problemstillinger tager hun op i bogen her. Bogen er inddelt i 4 afsnit, hvor det første handler om hendes baggrund som brevkasseredaktør og øvrige professionelle arbejde. 2. del handler om de muligheder, det offentlige har for at samarbejde med og hjælpe forældrene. 3. del er en gennemgang af nogle af de spørgsmål hun får, og 4. del handler om forældrenes indbyrdes forhold. Det er et stort kapitel: forældrene kommer i parforholdet med forskellige forventninger til mange forhold, fx til opdragelse, forventninger til hinanden, til samlivet og alt muligt andet, der kan give problemer i forholdet. Og det går ofte og først ud over børnene. Sidste del er opsummering af bogen. Sproget er fint, men noget tørt.

Langt de fleste bøger på området handler om, hvordan man arbejder med de problemer, der er klarlagt, mens jeg ikke kan finde andre, der så tydeligt vil vise forældrene, hvor problemerne kan opstå, før de egentligt er helt klare for parterne. Og det er en stor force ved bogen.

Med den specielle synsvinkel er bogen en fint supplement til de eksisterende bøger om familielivet.