Bitterhed og resigneret afmagt præger menneskene i disse noveller - sproget er helt dagligdags, ikke med vilje udfordrende, men heller ikke renset og prydet fordi det tilfældigvis skal trykkes- historierne er dystre og ikke flatterende for »velfærdssamfundet«. Det gennemgående problem er de vanskeligheder, det ikke samfunds-tilskårne menneske har - problemer med at få og udholde fastarbejde; hvor ryger skorstenen fra den arbejdsplads, der gir mig menneskeligt udholdelige vilkår? To af historierne »Pudse-Knud . . .« og »Status« har været trykt før. Af de øvrige bør især»Delirium« genses i antologier etc. over 70'ernes danske litteratur. Det er historier, som bider sig fast, bliver en del af bevidstheden, som aldrig helt mere kan frigøres. Og som forhåbentligudvider tolerance-tærsklen hos de, der læser dem. Nehm holder sin høje stanard, og Dansk Metalarbejderforbund fortjener tak, fordi de har støttet forlaget Fremad i denne udgivelse.