Efter læsningen af Schaus bog fristes man til at spørge, om forf. selv er klar over den uforløsthed, der præger romanen. Hvis meningen har været at skrive en historie om erkendelse af egenbiseksualitet hos titelpersonen, så snyder bogen nemlig vældigt i sin sporadiske, men i øvrigt sympatiske behandling af emnet i de allersidste dele af begivenhederne, men læst som enbarndoms-pubertetsskildring af hovedpersonen Morten, og som Mortens oplevelse af forældrenes samliv og livet i familien i det hele taget har den en diskret charme i sin måde at levendegøre altdette på. Både moderen og faderen står som tredimensionale skikkelser - på godt og ondt, og drengens bindinger og afværgereaktioner vil føles ægte af mange, der har mødt eller hos sig selv opdagetafvigelser fra kompromisløse heteroseksualitet. Desværre, og det er det, der er det uforløste, standser romanen lige præcis der, hvor Morten flytter sammen med et m/k-par. Man noterer sig også etpar syrlige opstød om en ikkeualmindelig bøssetype. I øvrigt klæder sproget romanens stemning fint.