Forvrængede jeg-billeder mellem idyl og diffus råddenskab. Digte for den øvede læser.
Digte med jeget som hovedtema. Der tales i en strøm af billeder hentet fra en umiddelbar virkelighed, men også fra naturen, barndommen og verdenshistorien med gale, blodtørstige despoter (Caligula og Lenin). Under eller lige bagved billederne er der ofte død og råddenskab: "sivene rødmer, knækker, rådner nedefra / solen er også rød". Billederne er metaforiske og stærkt subjektive. Som i drømme er de vante naturlove sat ud af kraft. Bl.a. tillægges naturen menneskelige egenskaber (sivene rødmer) og et sted hedder det: "alt det her er ikke tanker, det er bare min identitet / og kan siges uden handlemulighed tilkoblet". Et andet sted er det jegets benævnelse i teksten, der udforskes og udfordres: "lyden af jeget blev tyndest sidst i sætningen, i ordet / fragonardgyngen" og "i radioen hørte jeg I wish I were twins / og skrev: husk perspektivskift, du bliver gladere af det / skift f.eks. jeg ud med du / og kom ikke med dit plisserede ansigt / din skam over at være garant for det sagte".
Anbefales! Digtene fremstår umiddelbart lukkede og mystiske, men de åbner sig op undervejs. Der balanceres vellykket mellem orden og kaos, utopi og blodigt mareridt m.m.
Jensen har tidligere arbejdet med jeget i Jeg har planlagt at dagdrømmeVore mødre dør. En anden digter, som også arbejder i et subjektivt sprog med jeget og (depressive) erindringer, er Claus Handberg, se fx Vore mødre dørJensen har tidligere arbejdet med jeget i Jeg har planlagt at dagdrømme. En anden digter, som også arbejder i et subjektivt sprog med jeget og (depressive) erindringer, er Claus Handberg, se fx .