Et afrikansk eventyr, kaldes denne varmt koloristiske billedbog. Skabelsesmyte ville være mere betegnende, for det drejer sig om den gamle beretning om Jordens tilblivelse, hvor himmelgudenNyame skaber Jorden og de to første mennesker. Efterkommerne, formet og bagt i ler, antager forskellige farver i brændingen og befolker hele Jorden. Det er en sød og charmerende forklaring påmenneskenes forskellige kulører. De store dobbeltsideillustrationer i stærke og dejlige farver er i en naivistisk stil a la børnetegninger, hvad der godt kan give et lidt stift og stilleståendeindtryk. Sammen med tekstens nutidige, lidt tamme sprog og den ret udramatiske handling vil det placere bogen i den kategori, som lærere og bibliotekarer gerne ser børn interessere sig for, men somsjældent vækker den store begejstring. Den bedste anvendelsesmulighed ligger i indskolingens kristendomsundervisning, hvor den udgør et fint etnisk orienteret supplement til den gængseskabelsesberetning.