Bøger / skønlitteratur / digte

Iskrystaller : kostskoledigte


Beskrivelse


Digte om en omsorgssvigtet dreng på kostskole. Til læsere af psykologiske noveller og digte, hvor fantasi møder realisme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2023

af

af

Thomas Olesen

d. 7. juli 2023

Digte om en omsorgssvigtet dreng på kostskole. Til læsere af psykologiske noveller og digte, hvor fantasi møder realisme.

Syv fortællende digte om en dreng på kostskole et sted i det vestjyske. Drengen oplever manglende kærlighed i hjemmet, og der er hård disciplin med djævelske præfekter og vold blandt eleverne på kostskolen. Digtene er båret af barnets blik, således at verden er fremstillet i et barnligt realistisk-fantastisk skær et sted mellem drøm og virkelighed. Der veksles ofte mellem landlig idyl og kostskolens hårde disciplin.

Digtene søger at demonstrere drengens utryghed i tekstens små sprækker. Drengen mærker utrygheden, men erfarer den ikke på et bevidst plan: Utrygheden kan manifestere sig ved pludselig vold mod en pige eller stenkast mod en ugle, men også på et metaforisk plan med oversvømmelse eller smeltende isstykker. Det lykkes ofte med disse sprækker, men af og til kan det være vanskeligt at afkode tekstens strittende spor.

Har man lyst til at forfølge kostskole-sporet, citeres der indledningsvist fra Jan Guillous roman OndskabenAlting, Fjaltring. For flere digte om en barndom i det vestjyske, se bl.a. Alting, FjaltringHar man lyst til at forfølge kostskole-sporet, citeres der indledningsvist fra Jan Guillous roman Ondskaben. For flere digte om en barndom i det vestjyske, se bl.a. .