For alle profesionelle og studerende inden for (tv-)medieområdet. Også for interesserede i, hvordan islam formidles i tv-medierne. Bogen er umiddelbart tilgængelig og kan læses af alle, der er interesserede i emnet.
Bogen handler om tv-mediernes formidling af islam. Den bygger på seks foredrag af Joakim Skovgaard-Petersen, professor i islam og arabiske forhold på Kbh. Universitet. Han har rejst og opholdt sig i den arabiske verden og studeret det fremstormende arabisk-islamiske tv-tilbud. Det startede som kedsommelige, statsejede enkeltkanaler, men har udviklet sig til at udbyde et væld af satelitkanaler først i Cairo og efterfølgende med talrige serier produceret i Dubai Media City. Serierne er ikke specifikt religiøse, men underholdningsserier med underliggende islamiske værdier. Desuden har arabisk tv bidraget til at skabe en fælles national forståelse for de ellers mere eller mindre diktatoriske regimer, hvor mange af indbyggerne desuden ikke kunne læse eller skrive. De globale nyhedskanaler al-Jazeera, al-Arabbya og al-Mayadin og kanalen al-Risala som de foreløbige højdepunkter. Forsynet med små fotocollager. Skovgaard-Petersen har tidligere skrevet lærebogen Moderne islam - muslimer i Cairo.
Relateret til emnet findes bl.a. antologien Islam og muslimer i de danske medier og Tegningekrisen som mediebegivenhed og danskhedskamp.
Indsigtsfuld og underholdende indblik i den eksplosive udvikling i arabisk-islamisk tv-kultur.