Bogen er en undervisningsbog for gymnasieklasser samt HF. Ud over eleverne i disse klasser kan bogen også bruges af andre læsere uden særlige forudsætninger, der ønsker at forstå islam i nutiden ud fra dens egne forudsætninger. Kan bruges ved udstillinger og foredrag om islam som supplerende læsning.
Dette er 3. udgave, hvor 2. udgaven udkom i 2002. Forskellen mellem 3. og 2. udgaven er, at 3 udgaven er opgraderet med hensyn til kildetekster og Koran-oversættelser. Sidstnævnte er taget fra den nye oversættelse ved Ellen Wulff. Desuden er krisen i forbindelse med Muhammed-tegningerne i Jyllands-posten beskrevet og der er medtaget artikler, læserbreve, m.m. i forbindelse med krisen i de egyptiske dagblade. Undervisningsbog. Beskrivende tekst, kilder og illustrationer. Enkelt, klart sprog uden faglig jargon. Indhold, forord til 3. udgave (beskriver også ændringerne i forhold til 2. udgave), litteraturliste (eng. fransk), web-adresse, billedfortegnelse.
Bogen står alene med sine oversættelser af væsentlige debatindlæg fra den islamiske (egyptiske) side, især i forbindelse med Muhammed-tegningerne og krisen i forbindelse hermed. 3. udgaven er opdateret og nyoversat i forhold til 2. udgaven.
God indføring i tankegangen hos muslimer i Mellemøsten i vores egen tid og et væsentligt bidrag til at forstå deres tankegang.