Johs. V. Jensens forfatterskab har i den anden halvdel af det 20. århundrede været genstand for stor skepsis. Banebrydende i Jørgen Elbæks bog fra 1966, hvor han stort set betragter forfatteren som udbrændt efter 1906. I bogen her anlægger Iben Holk et bredere syn på forfatterskabet med udgangspunkt i Johs. V. Jensens mange myter, hvor hovedsynspunktet er, at vi mangler en mellemproportional i litteratur- og kunsthistoriens definition af ismer. Da symbolismen holdt sit indtog i halvfemserne, fortsatte den, ifølge Holk langt ind i århundredet. Holk opfinder i sammenhængen begrebet mytisme og går så langt, at tilskrive forfattere som Ib Michael, Vagn Lundbye og Hultberg indflydelse fra gamle JVJ. En interessant og inspirerende bog med oplagt bud til læsere af det store udvalg af Jensens myter, der udkom for et par år siden. Efterstillet udførlige noter og litteraturhenvisninger.