Bøger / faglitteratur til børn / godnatsange

Jeg vil tælle stjernerne : godnatsange og remser


Beskrivelse


Billedbog. Godnatsange, vuggeviser, rim og remser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2014

af

af

Marianne Agger

d. 29. juli 2014

Dele af Raagaards billed-sangbog Godnat du klare stjerne : godnatsange og remser fra 2011 udgives her i to papbøger : Futte-futte-futtog og Jeg vil tælle stjernerne. Begge i serien Sangskatten. Hvor billedbogsudgaven henvender sig til børn fra ca. 3 til 5 år, egner disse to mindre bøger sig til de alleryngste børn mellem 1 og 3 år.

Raagaard har stået bag mange børnebøger siden debuten i 1970'erne. Lyse og rolige tegninger kendetegner hendes stil, og rare og harmoniske tegninger i afdæmpede farver går også igen i bøgerne her. I Jeg vil tælle stjernerne findes der fire sange. Fx Pjerrot sa' til månen og Sov, mit barn, sov længe. I Futte-futte-futtog er fx Den lille Ole med paraplyen og Mæh, siger det lille lam. En god blanding af tekster af Halfdan Rasmussen, Chr. Richardt, Peter Lemche og ukendte kunstnere. Tegningerne er lig dem, der er i Godnat du klare stjerne. Der er kun tekst og tegninger, ingen noder eller becifringer.

Alle sange og remser plus flere endnu findes i Godnat du klare stjerne. Til forskel fra den, er bøgerne her mere hårdføre og lettere at overskue for de mindste børn. Genkendelsesglæden kan udløses i begge udgaver. Der findes mange papbøger med enten en enkelt eller flere sange. En, der minder om bøgerne her, er fx Åh abe! godnatsange med Mogensen-tegninger.

Søde, små sangbøger med kendte klassikere. Lige til en hyggelig og rolig godnat-stund.