Opskrifter på klassiske kager og desserter samt nye fortolkninger af de samme kager og desserter. For øvede og knap så øvede med en sød tand, og for dem, der følger Isabella Svenssons Instagramprofil.
Lagkage, hindbærsnitter, gammeldags æblekage, chokoladekage, citronfromage og panna cotta er kendte og elskede kager og desserter, som er med her i bogen, hvor der er 15 opskrifter på klassikere og lige så mange nyfortolkninger. Den nye version af den klassiske chokoladekage bliver til chokoladekage med kaffefrosting, og citronfromagen bliver til citronmoussekage med karamelknas og brændt marengs. De klassiske opskrifter er de letteste og hurtigste at gå til, mens nyfortolkningerne er spektakulære kager og desserter, som kræver både håndelag og tid. Isabella Svensson er kendt fra tv-programmet "Sukkerchok" og fra Instagramprofilen @danishdelights. Hun har i 2019 udgivet kagebogen Det søde punktum.
Idéen med at nyfortolke klassikerne er sjov og opskrifterne lækre. Dog er bogen ikke så inspirerende i layoutet, hvor billederne ikke er helt i skabet, og opsætningen af teksten virker tung. Derfor vil det blive andre kagebøger med et lettere og mere moderne layout, som løber med opmærksomheden.
Af nye kagebøger kan fx nævnes KagebogenKager fra hjertet - gennem generationerMajas chokolade, Kager fra hjertet - gennem generationer og Majas chokoladeAf nye kagebøger kan fx nævnes Kagebogen, og Majas chokoladeAf nye kagebøger kan fx nævnes Kagebogen, Kager fra hjertet - gennem generationer og .