Bøger / skønlitteratur / noveller

Kejserindens skattekiste
Kejserens syn


Beskrivelse


I den første legende forærer kejserinde Maria Teresia de fattige fiskere i Vestflanderen en skattekiste der på forunderlig vis giver dem håbet og troen tilbage. I den anden ser kejser Augustus i et syn Jesu fødsel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2001

af

af

Else Lerche

d. 23. nov. 2001

Som i de forrige år udsender forlaget en lille bog, med samme udstyr og røde forside med illustration, der rummer legender af Selma Lagerlöf. Der er to legender. "Kejserindens skattekiste", der bl.a. findes i Legender og fortællinger,1922, under navnet "Kejserindens pengekiste", og "Kejserens syn". Sidstnævnte er gengivet efter Kristuslegender, Gyldendal, 2001. Begge er oversat til et mere nutidigt sprog, i et ordvalg og i vendinger der har bevaret forfatterens sprogtone og er i harmoni med den tid legenderne foregår på. Legenderne sætter sig spor, og man oplever at forfatteren er en stor fortæller. Det intense sprog lever, det samme gør naturen og personerne, både på det indre og ydre plan. Den kristne symbolik i legenderne træder tydeligt frem. Selvom de kan læses højt for større børn, er udgivelsen rettet mod voksne. Ole Spangenberg har atter illustreret med udtryksfulde akvareller i s/h og grå nuancer. I "Kejserindens skattekiste" oplever kejserinden Maria Teresia fattigdom og håbløshed i fiskerbyerne i Vestflandern. Den skattekiste hun forærer dem, giver dem på forunderlig vis modet og troen tilbage. I "Kejserens syn" ser Augustus gennem sibyllen Jesus fødsel, og han lader en helligdom opføre til det nyfødte gudebarn.



Informationer og udgaver