Fotobilledbog med historien om isbjørneungen Knut fra Berlin Zoo. En bog som man kan give til dyreinteresserede børn fra 5 år eller familier, som har tænkt at besøge Berlin og dens zoo.
Billedbogen er lavet som en lang og detaljeret beskrivelse af historien om Knut, som måtte i dyrepasseren Thomas Dörfleins varetægt og endte som hele Tysklands bamsedarling. Det er noget af en opgave at få en nyfødt isbjørn til at overleve, og det er lige før, at bogen handler lige så meget om dyrepasseren som om Knut. Den meget personlige og noget følelsesladede tekst er lavet som et langt forløb med hovedvægten på det kære og nuttede ved den lille isbjørn. Og nuttet ser han da også ud på de mange fine farvefotos, hvor han bider i fodbolde, griser med mad eller putter hos sin mindst lige så bamsede dyrepasserfar. Bogens sidste sider beskæftiger sig med de vilde isbjørne, og de problemer de står over for, hvis ikke vi gør noget ved det, som fx at cykle og forbruge mindre i det hele taget. Forfatterne har ikke tidligere været oversatte til dansk.
Man kan sammenligne bogen lidt med Når man laver en elefantunge (06/02).
Det bedste ved bogen er efter min mening de fine og charmerende fotos, hvor Knut bestemt ikke er til at stå for. Men personligt bryder jeg mig ikke meget om den tuttenuttede og tøjdyrsagtige måde at fortælle historien på. En måde som kommer til at menneskeliggøre et vildt dyr og faktisk også nedgør det seriøse arbejde, som foregår i ordentlige zoologiske haver verden over.