Birte, 17-årig mor, har fuldstændigt isoleret sig med sit barn, Kim. Hun nærmer sig det kritiske punkt, hvor sløvhed er ved at få overtaget. Hendes eneste kontakt udadtil er Merete, hendes sagsbehandler, som føler utilstrækkelighed i sager som Birtes. Hun ved, at der skal udfordringer til for at holde mismodet borte. Disse kan ikke skabes ved hjælp af penge alene, men cit.: "Birte må involvere sig i Birte." Parallelle sager, (Helle, Pia Brian), der perifert omtales, øger Meretes arbejdspres, og hun føler, hun svigter på hjemmefronten. - Da Kim kommer i vuggestue, bliver Birtes kontaktflade udvidet til pædagogerne. En af dem, Stig, bor i kollektiv, og han får Birte til at vælge at satse på kollektivet og en uddannelse. - Birte og Merete skiftes til at fortælle. Personen Birte bliver derved mere nuanceret, og der bliver to hovedpersoner. Kendskabet til Merete fra Seksten dage i september bliver udvidet. Birtes beskrivelse centrerer om barnet og barnets far, Meretes omBirtessagisær, samt om konflikten mellem arbejde og privatliv. - Forfatteren behersker formen med skiftende fortællere. Den giver læseren større perspektiv og indsigt og danner sammen med sproget en helhed, som byder på en oplevelse. Til ungdomshylden.