Det andet bind i rækken af K.E. Løgstrups hovedværk bestående af fire metafysikbind. Bogen rummer Løgstrups æstetik, hvor han hævder, at kunstens udgangspunkt er det stemte, sansede indtryk, hvis betydningssvangre indhold overføres i værkets bundne udtryk. Kunst er erkendelse, og den kommer primært til udtryk gennem form, komposition og andre æstetiske virkemidler. Sansning og stemthed er afgørende for kunstværket, mens forståelsen synes at indtage en sekundær plads. Kunsten er i sit væsen etisk, dvs. der må altid i god kunst være en distance til destruktive og privatiserende kræfter i tilværelsen. "Med et udtryk fra Nietzsche kunne man om Løgstrups tanker sige, at de er utidssvarende. De svarer ikke til tiden, ikke fordi tiden ikke har brug for dem, men fordi de går på tværs af, hvad tiden mener, den har brug for." H.C. Wind, Weekendavisen.