Ledelsesfortælling til inspiration for ledere på alle niveauer. Bogen fortæller, hvordan lederen favner en stor karriereudfordring, og samtidig lærer sig selv at kende.
Da den ambitiøse Christian kaldes til et bestyrelsesmøde ved han ikke, hvad han skal tro. Har han gjort noget forkert i sit lederjob? Christians frygt gøres til skamme, da han bliver tilbudt jobbet som afløser for den nuværende direktør, som går på pension. Christian beslutter sig for at takke ja, og har nu 3 måneder før han skal forandre og forny organisationen. Bestyrelsesforkvinden tipper Christian om en ekstern mentor. Denne beder ham om, til hans store overraskelse, at koge ham et æg. Men første gang vælger Christian at lave et hårdkogt æg, og han glemmer at spørge mentoren, hvilket æg han foretrækker. Det at koge et æg korrekt bliver et billede på, hvordan du som leder skal spørge "Hvem er du?, hvad er opgaven?, hvad er processen?, hvordan bruger du din tid?, hvem er dine medarbejdere?" Sidste råd fra mentoren er, du som leder aldrig skal glemme dig selv. Susanne Teglkamp er ledelsesrådgiver og har fx også skrevet Fusioner og forandringsledelse i praksis.
Herlig anderledes ledelsesbog i form af en finurlig ledelsesfabel om at koge et æg. Må få enhver leder til at tænke over sin måde at være leder på.
Kan sammenlignes med fx Grethe lagde en plan, men så skete der noget helt andet.