Bøger / faglitteratur

Læringens og tænkningens stil : en antologi om stilteorier


Beskrivelse


Præsentation af de forskellige læringsstile teoretisk, historisk og forskningsmæssigt med særligt fokus på teoretikerne Sternberg, Kolb samt Rita og Ken Dunn.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Henrik Munch Halvorsen

2006

Der er i de pædagogiske kredse et stigende fokus på, at vi alle er unikke og derfor også har en unik måde at lære på. Denne antologi om læringsstile henvender sig til lærere, pædagoger, psykologer, pædagogiske ledere samt studerende indenfor de pædagogiske fag. Bogen giver et godt indblik i læringens og tænkningens stil og er derfor et meget relevant pædagogisk arbejdsredskab samt en relevant grundbog til seminariernes pædagogiske fag..

Antologien præsenterer de forskellige læringsstile teoretisk, historisk og forskningsmæssigt med særligt fokus på teoretikerne Sternberg, Kolb samt Rita og Ken Dunn. Bogen er bygget op over fire hovedområder bestående af en introduktion til stilteorifeltet, et uddybende indblik i stilteorierne, et meget omfattende hovedkapitel med fokus på de forskellige læringsstile og afslutningsvis en diskussion og perspektivering af stilteorierne. Herved forklarer og debatterer bogen faglige begreber som undervisningsdifferentiering, lærerens rolle, planlægning af undervisningen samt lærings- og undervisningsstrategier. Bogen dikterer ikke sine faglige budskaber, men har hele tiden fokus på debat og perspektivering af læringsstrategierne og læringsstilene, hvormed læseren bliver draget aktivt ind i det teoretiske stof..

Da der er meget fokus på, at vi alle er meget forskellige og derfor også lærer forskelligt, er der også udgivet en del litteratur om læringsstile. Deriblandt værker af denne bogs vægtigste teoretikere: Sternberg, Kolb samt Rita og Ken Dunn, som eksempelvis Sternbergs Måder at tænke på - tænkningens stil (01/50). En anden virkelig god udgivelse om emnet er Levines Hjernen bag lysten til at lære (05/01), som tager udgangspunkt i det neuropsykologiske system..

Læringens og tænkningens stil er en god indføring i stilteorierne og meget relevant læsning for alle som arbejder med undervisning. Bogen er en god øjenåbner for udøvende lærere til at sætte spørgsmålstegn ved egen praksis.


Folkeskolen

Årg. 123, nr. 46 (2006)

af

af

Heidi Friborg Christophersen

Årg. 123, nr. 46 (2006)


Dansk pædagogisk tidsskrift

2009, nr. 1

af

af

Karen Faurfelt

2009, nr. 1