Spil / computerspil

Lalaloopsy : sew magical!, sew cute!


Beskrivelse


Leg. Vælg din egen favorit blandt Lalaloopsy-dukkerne og udforsk Lalaloopsy-verdnen. Du kan besøge de andre dukker og deres kreative hobbyværksteder, og du kan pleje dukkernes kæledyr. Undervejs skal du samle forskellige ting, så du får adgang til nye spændende hobbyprojekter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2012

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 15. maj 2012

Nintendo DS. Leg. Lalaloopsy henvender sig til børn på 4-7 år, primært piger. Spillet er engelsksproget (tekst og tale), hvilket er en skam i forhold til målgruppen. Spillet vil derfor kræve en voksen formidler i starten. Pegi på 3 er i orden.

Mange piger kender sikkert de kulørte Lalaloopsy-dukker, og nu har de også fået deres eget spil. I spillet kan man prøve 12 kreative hobbyaktiviteter, fx sy en pude, lave en tiara, bage småkager og lave et ballondyr. Der er et begrænset antal muligheder i hver aktivitet. Man vælger fx en skabelon til en tiara, farver den med 3 forskellige farver (blandt 10 mulige), pynter med 4 slags smykkesten og dækker med én af 4 slags glimmer. Indgangen til hver aktivitet er udformet ens: man møder en dukke og skal finde hendes forsvundne kæledyr. Når kæledyret er fundet, kan man prøve hendes aktivitet, og bagefter skal man give hende en gave (fra en tidligere aktivitet) for at komme videre i spillet. Undervejs kan man samle 12 slags genstande op, som giver adgang til nye skabeloner i aktiviteterne. Man kan pleje sine venskaber ved at give flere gaver eller nusse en vens kæledyr. Kæledyret kan aes, børstes eller fodres. Spillet er meget nuttet og kulørt. Lydsiden består af ensformig, glad musik og sukkersøde stemmer.

Lalaloopsy minder en del om NDS-spillene med "Build-a-bear", som også er farvestrålende, nuttede spil med små, enkle aktiviteter.

Der skal nok være en del yngre piger, som vil fornøje sig et par timer med Lalaloopsy, men det er et problem, at spillet er på engelsk, og det bliver desuden forholdsvis hurtigt ensformigt.



Informationer og udgaver