Musik / operafilm

Le nozze di Figaro : the Da Ponte cycle


Anmeldelser (54)


MusicalCriticism

2008

af

af

Dominic McHugh

2008

"Two or three of the singers involved aren't to my taste, but otherwise this performance seems to get to the heart of arguably Mozart's greatest opera more successfully than almost any other production of the composer's stage works I've seen in the last two or three years ... And I just can't remember thinking that an opera production was quite this beautiful before or since this one ... Musical standards, too, are very high".


Classics today

2021

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2021

"Is it too much to ask for a balanced view of this opera? Perhaps not a rollicking comedic approach-it isn't meant to be-but it certainly isn't an existential Hell either. An old film directed by Jean-Pierre Ponnelle with a stellar cast (Prey, Fischer-Dieskau, Freni, et al, and Böhm) is not a laugh riot either, but it's thoroughly Mozartean, as this show is not. And the DVD led by John Eliot Gardiner is superb, with Bryn Terfel a knockout. Find them and enjoy Le nozze di Figaro. This one is penance".


Presto classical

2021

af

2021

"What the conductor had to offer as he commenced his Mozart/Da Ponte cycle in the Theater an der Wien was something we had never before heard ... Nikolaus Harnoncourt, master of period performance practice, realized a project that had long been one of his dearest wishes: for the first time, he and his original-sound orchestra Concentus Musicus and his personal choice of singers were presenting the complete Mozart/Da Ponte cycle and harvesting the fruits of his Mozart research an enthusiastically acclaimed cycle!".


MusicWeb international

2002 December

af

af

Peter Quantrill

2002 December

"This is Flimms Figaro as much as it is Harnoncourts. You might call both of their approaches Tradition renewed: the bed, wedding veil and letter pin are all there (how could it be otherwise), but they carry an air of impermanence which is entirely healthy for this, most popular of Mozarts operas ... The set has only one competitor, but it is a strong one. Peter Halls production for the reopening of Glyndebourne is more traditional in appearance but hardly less insightful, just as well sung and conducted with more Mozartian brio by Bernard Haitink. Harnoncourt offers rather more than the quirky take that his reputation might lead you to expect, with some young voices that you may well want to hear more of; I certainly do".


MusicWeb international

2006 October

af

af

Göran Forsling (f. 1942)

2006 October

"Director Christoph Marthaler sets the action in what I only afterwards realised was "a somewhat surreal marriage bureau in which there are weddings almost continually". There are myriads of ideas that make you wonder ... This production has a cast that both vocally and visually are ideal for their parts. And they are good actors! ... On musical grounds then there is no cause for complaint".


Politiken

d. 11. aug. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 11. aug. 2006

"Der er ikke for 5 øre nyt i denne Figaro. Alt, jeg gentager alt, er lige efter bogen helt ned til parykpiske og kjoleliv ... Men de gør det omtrent alle til hobe glimrende, og man morer sig og er godt underholdt ... Ikke spor nytænkende, men smukt og sjovt og givetvis lige noget for de mange traditionalister i operapublikummet".


Berlingske tidende

d. 5. juni 2007

af

af

Søren H. Schauser

d. 5. juni 2007

"Hele holdet [gør] det fremragende. Alene den betagende Netrebko som kammerpigen Susanna ... Den russiske sangerinde går lige til kanterne i Mozarts feudale rammer, men tramper aldrig på dem. Helt som Schäfer i partiet som pagen Cherubino næsten tager luften fra én ... Men først og fremmest står Dorothea Röschmann som Grevinden utrolig godt til Skovhus' greve. Alt i alt er liveoptagelsen af Mozarts elskovsdramatiske mesterværk en af de mest vellykkede i mange år".


Politiken

d. 26. dec. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 26. dec. 2006

"Sommerens absolutte topproduktion ved Salzburg Festspillene, og i et Mozartår, hvor man i hans fødeby i forvejen satsede stort med opførelser af samtlige Mozarts 22 operaer, lykkedes det her at skabe det sensationelle ... Guths Figaro er ikke for sjov. Men den er sublimt vellykket i sin alvor. Her er fuldt op af uforløsthed, skrøbelighed og smerte, udspillet i et psykologisk trapperum med gyserundertoner af Bergman og Hitchcock ... Den stilfuldt symbolistiske sort-hvide scenografi og de overdådige sangpræstationer plus den gennemførte nytolkning gør produktionen til en født klassiker".


Jyllands-posten

d. 21. juni 2007

af

af

John Christiansen

d. 21. juni 2007

"Claus Guths stramme iscenesættelse holder sig som en scenisk og musikalsk stor og psykologisk anderledes opførelse, som man bør se når den endda kan ses i stuen ... Dvden blev optaget på premiereaftenen med indklippede optagelser fra prøvedagene, mens cd-udgaven bringer det bedste af seks live-optagelser ... Anna Netrebko er glimrende som en alt andet end uskyldig Susanna, men sensationen er Christine Schäfer som en sindsoprivende dejligt syngende page ... Det er Mozart på toppen, og heroppe er luften ren".


Politiken

d. 6. maj 2008

af

af

Thomas Michelsen

d. 6. maj 2008

"Sangerne er oppe på det høje internationale niveau ... Vokalt en fremragende produktion til hjemmebiografen. Her forsømmes ingen chance til at skabe filmisk drama ud af den mindste replik, og filmatiseringen er uden kompromiser. Man kan ligefrem mistænke opsætningen for at være lavet med henblik på at kunne gøre sig på dvd. Det gør den, og Pappano styrer orkestret, så fem hjerter ikke er en overdrivelse".


Politiken

d. 12. dec. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 12. dec. 2006

"Det er bare så grundlæggende ufølsomt, hvad instruktøren Christoph Marthaler har rodet sig ud i ... De mislykkede indfald står i kø, kronet af en gartnerdatter i teenagetøj, der forsøger at fremprovokere en abort ved at drikke plantegødning ... Figaro opfører sig tumpet, og Susanna danser kikset disco, mens greven passer lugen i det triste kommunale ægteskabsbureau ... Cambreling er en god Mozartdirigent, og Anna Viebrock er en fin scenograf, men i denne sammenhæng er deres talenter spildt".


Berlingske tidende

d. 5. juni 2007

af

af

Søren H. Schauser

d. 5. juni 2007

"Hele holdet [gør] det fremragende. Alene den betagende Netrebko som kammerpigen Susanna ... Den russiske sangerinde går lige til kanterne i Mozarts feudale rammer, men tramper aldrig på dem. Helt som Schäfer i partiet som pagen Cherubino næsten tager luften fra én ... Men først og fremmest står Dorothea Röschmann som Grevinden utrolig godt til Skovhus' greve. Alt i alt er liveoptagelsen af Mozarts elskovsdramatiske mesterværk en af de mest vellykkede i mange år".


Jyllands-posten

d. 21. juni 2007

af

af

John Christiansen

d. 21. juni 2007

"Claus Guths stramme iscenesættelse holder sig som en scenisk og musikalsk stor og psykologisk anderledes opførelse, som man bør se når den endda kan ses i stuen ... Dvden blev optaget på premiereaftenen med indklippede optagelser fra prøvedagene, mens cd-udgaven bringer det bedste af seks live-optagelser ... Anna Netrebko er glimrende som en alt andet end uskyldig Susanna, men sensationen er Christine Schäfer som en sindsoprivende dejligt syngende page ... Det er Mozart på toppen, og heroppe er luften ren".


Politiken

d. 26. dec. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 26. dec. 2006

"Sommerens absolutte topproduktion ved Salzburg Festspillene, og i et Mozartår, hvor man i hans fødeby i forvejen satsede stort med opførelser af samtlige Mozarts 22 operaer, lykkedes det her at skabe det sensationelle ... Guths Figaro er ikke for sjov. Men den er sublimt vellykket i sin alvor. Her er fuldt op af uforløsthed, skrøbelighed og smerte, udspillet i et psykologisk trapperum med gyserundertoner af Bergman og Hitchcock ... Den stilfuldt symbolistiske sort-hvide scenografi og de overdådige sangpræstationer plus den gennemførte nytolkning gør produktionen til en født klassiker".


Politiken

d. 12. dec. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 12. dec. 2006

"Det er bare så grundlæggende ufølsomt, hvad instruktøren Christoph Marthaler har rodet sig ud i ... De mislykkede indfald står i kø, kronet af en gartnerdatter i teenagetøj, der forsøger at fremprovokere en abort ved at drikke plantegødning ... Figaro opfører sig tumpet, og Susanna danser kikset disco, mens greven passer lugen i det triste kommunale ægteskabsbureau ... Cambreling er en god Mozartdirigent, og Anna Viebrock er en fin scenograf, men i denne sammenhæng er deres talenter spildt".


Berlingske tidende

d. 5. dec. 2006

af

af

Søren Kassebeer

d. 5. dec. 2006

"Af alle de foreliggende 22 operaer [fra Salzburg 2006] den, der mest vellykket er overført til DVD-mediet ... Kunne godt være inspireret af Vilhelm Hammershøi. Det er smukt og strengt at se på og blottet for folkloristisk fims. Ikke fortænkt, men meget voksent".


Jyllands-posten

d. 15. dec. 2006

af

af

John Christiansen

d. 15. dec. 2006

"Dirigeres hårdt og konsekvent af Nikolaus Harnoncourt. Der er smertefuld alvor også i Claus Guths stærke opsætning med Bo Skovhus som en nervebelastet greve".


Kristeligt dagblad

d. 23. juni 2007

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 23. juni 2007

"Festens hovedpersoner, Figaro og Susanna, trænger sig på med berettigede krav på opmærksomhed ud over det sædvanlige, der i denne forbindelse gælder den øvrige stab bortset altså fra Bo Skovhus som Grev Almaviva. Ikke fordi Skovhus er dansk, men ganske enkelt fordi han er bærer af et særligt veludviklet stemmeorgan med en indtagende timbre, hvormed han karakteriserer og præciserer sin rolles billede som skikkelsesdannende figur i komedien".


Jyllands-posten

d. 25. juni 2008

af

af

John Christiansen

d. 25. juni 2008

"Optagelsen fra Covent Garden har i Antonio Pappano en sikker, men ikke specielt wienerisch charmerende dirigent og en levende scenisk tolkning af David McVicar, som dog har for vane at fylde ud med detaljer, som egentlig ikke siger noget ... Opsætningen er mere traditionel, end han vil være ved, men livlig og slet ikke ilde. Miah Perssons Susanna og Rinat Shahams Cherubino er dejligt charmerende ... Denne nye er forfriskende".


Information

d. 10. maj 2008

af

af

Valdemar Lønsted

d. 10. maj 2008

"McVicar har fremskrevet handlingens tid fra de prærevolutionære 1770'ere til de brølende 1820'ere ... Ideen er tilsyneladende at gøre tjeneren Figaro mere klassebevidst, end man plejer at møde ham, og det lykkes besnærende med den uruguayanske vildbasse Erwin Schrott: mørklødet, macho og ekstraordinær sexet ... Figaros brud, Susanna, inkarneres af svenskeren Miah Persson, et blondt livstykke, der synger som en drøm og fylder skikkelsen helt ud ... Denne opsætning er kort sagt himmelsk teater og dermed en triumf for instruktøren".


Information

d. 12. feb. 2007

af

af

Camilla Marie Dahlgreen

d. 12. feb. 2007


Kristeligt dagblad

d. 23. juni 2007

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 23. juni 2007

"Festens hovedpersoner, Figaro og Susanna, trænger sig på med berettigede krav på opmærksomhed ud over det sædvanlige, der i denne forbindelse gælder den øvrige stab bortset altså fra Bo Skovhus som Grev Almaviva. Ikke fordi Skovhus er dansk, men ganske enkelt fordi han er bærer af et særligt veludviklet stemmeorgan med en indtagende timbre, hvormed han karakteriserer og præciserer sin rolles billede som skikkelsesdannende figur i komedien".


Berlingske tidende

d. 5. dec. 2006

af

af

Søren Kassebeer

d. 5. dec. 2006

"Af alle de foreliggende 22 operaer [fra Salzburg 2006] den, der mest vellykket er overført til DVD-mediet ... Kunne godt være inspireret af Vilhelm Hammershøi. Det er smukt og strengt at se på og blottet for folkloristisk fims. Ikke fortænkt, men meget voksent".


Jyllands-posten

d. 15. dec. 2006

af

af

John Christiansen

d. 15. dec. 2006

"Dirigeres hårdt og konsekvent af Nikolaus Harnoncourt. Der er smertefuld alvor også i Claus Guths stærke opsætning med Bo Skovhus som en nervebelastet greve".


Information

d. 12. feb. 2007

af

af

Camilla Marie Dahlgreen

d. 12. feb. 2007

"Denne opsætning har valgt at vægte det fjollede mere end sædvanligt. Af en eller anden grund dominerer en 1980'er-stemning med en Dollars-agtig indledning med præsentation af sangerne i små skiftende vinduer, en grevinde med Krystle-hår, en Susanna i en Lily-model og højt pandehår og Barbarina i pink og lilla og en elektrisk justérbar lænestol som omdrejningspunkt ... Det er meget underholdende, men kun på det underholdende plan ... Det er større stemmer, end man normalt hører Mozart med, men de klæder hinanden".


BBC music magazine

2006 March

af

af

Michael Scott Rohan

2006 March

"The overwhelming impression is adequacy; it just doesn't sparkle ... he conducts a warmly theatrical performance with a solid cast".


Klassisk

2018, nr. 49

af

af

Mikael Garnæs

2018, nr. 49

"Kærligheden har trange kår i Frederic Wake-Walkers iscenesættelse af Figaros bryllup ... Instruktøren holder fast ved, at stykket foregår i 1700-tallet med helt traditionelle kostumer. Men ... under alle forestillingens intriger vrimler det med stumme personer, der lytter med til de mest intime betroelser. Og som den fuldendte dekonstruktion af handlingen foregår sidste akts nattescene i fuldt dagslys ... De er alle sammen blinde i denne spændende og tankevækkende tolkning. Også hvad det sanglige angår, er forestillingen på et niveau, der er La Scala værdigt. Diana Damrau som grevinden er forestillingens stjerne ... Selv birollerne er markant besat ... Derimod skuffer dirigenten Franz Welser-Möst med et tungt og ikke særligt charmerende orkesterspil".


Klassisk

2007, nr. 6

af

af

Steen Chr. Steensen

2007, nr. 6

"Instruktøren Claus Guth har ladet sig inspirere af de store ægteskabsdramaer af Ibsen, Strindberg og Ingmar Bergman ... Bo Skovhus er suveræn både i stemme og skuespil som en forkullet greve ... Susanne synges af en sensuelt nærværende Anna Netrebko ... Harnoncourt er en dristig og samtidig stilsikker Mozart-dirigent".


BBC music magazine

2006 August

af

af

Michael Scott Rohan

2006 August

"The cast looks good, and act as intensely as they sing ... Perverse concepts, finely executed".


BBC music magazine

2013 September

af

af

David Nice

2013 September

"Grandage's 2011 Glyndebourne production excels where it matters: in the truthfulness and warmth of these very human characters' interrelationships ... Priante is simply the best [Figaro] I've seen ... Ticciati, drawing a non-stop vivacity from the OAE, with horns splendidily vivid, gives his singers space when they need it".


Diapason

2013 septembre

af

af

Michel Parouty

2013 septembre


Klassisk

2019, nr. 53

af

af

Steen Chr. Steensen

2019, nr. 53

"Handlingen er flyttet til et badehotel i 1920'erne ... Der er en munter trafik på scenen, også af personer, der ikke har noget at bestille her, men blot kigger på. Alle har nemlig noget i klemme ... i Jürgen Flimms overdådige, vittige og til tider totalt overspillede iscenesættelse. I centrum er den erfarne italienske Mozart-basbaryton Ildebrando D'Arcangelo på slap line som greven ... men han har en stemme, der når ud i alle klanglige nuancer ... De øvrige sangere er på samme niveau ... Den franske mezzosopran Marianne Crebesca som en elskovssyg Cherubino ... fremfører sine berømte arier med så stort vokalt overskud, at man fuldstændig må overgive sig".


Operabladet Ascolta

(2019) 38. årgang nr. 2

af

af

Henrik Marcussen

(2019) 38. årgang nr. 2

"Denne DVD-optagelse af en produktion fra Staatsoper im Schiller Theater, Berlin, 2015, opfylder alle slags tilfredshedsønsker indbefattende det vokale, skuespillet, udstyr, regi, orkester og teknik. Derfor en ubetinget højeste rating ... [Som] Grevinden ... cementerer Dorothea Röschmann sin position som tidens ubestridte Mozart-sopran ... Marianna Crebassas Cherubino nyder publikums udelte gunst og hendes to arier er da også fuldkomne ... Den standard, der udvises her, tilfalder ikke mindst Dudamels detaljerede omhu overfor orkestret".


BBC music magazine

2006 August

af

af

Michael Scott Rohan

2006 August

"The cast looks good, and act as intensely as they sing ... Perverse concepts, finely executed".


Klassisk

2007, nr. 6

af

af

Steen Chr. Steensen

2007, nr. 6

"Instruktøren Claus Guth har ladet sig inspirere af de store ægteskabsdramaer af Ibsen, Strindberg og Ingmar Bergman ... Bo Skovhus er suveræn både i stemme og skuespil som en forkullet greve ... Susanne synges af en sensuelt nærværende Anna Netrebko ... Harnoncourt er en dristig og samtidig stilsikker Mozart-dirigent".


The gramophone

2012 July

af

af

David Patrick Stearns

2012 July

"This is Mediterranean Mozart, bigger in sound, more emotionally extravagant in manner and somewhat less refined on nearly every level ... You're not witnessing an opera performance but a mutation of real life ... Vocally, Pisaroni is the most Mozartian of the cast ... He vividly projects the character's inner life, both vocally and theatrically".


International record review

2012 May

af

af

Roger Pines

2012 May

"Swiss soprano Jeanette Fischer and Spanish bass-baritone Carlos Chausson present possibly the finest Marcellina and Bartolo on DVD ... there's a good deal to enjoy here and Pisaroni's portrayal is essential viewing".


Diapason

2012 novembre

af

af

Michel Parouty

2012 novembre

"Vurdering: Diapason d'or".


International record review

2012 October

af

af

Roger Pines

2012 October

"Warmly recommended".


The gramophone

2012 November

af

af

Mike Ashman

2012 November

"The Italian director Giorgio Strehler's production of Figaro is a traditional classic ... This Franco-Italian-Russian-Irish-English combo plays well together ... Figaro and the Count ... are efficient rather than charismatic. This cast sings well too ... Jordan's conducting sounds large-scale and Romantic to our period-led ears".


The gramophone

2013 August

af

af

Richard Lawrence

2013 August

"Ticciati paces almost everything superbly, with good, flowing speeds for the letter duet and 'Deh Vieni'. There are no weak links in the predominantly young cast ... Sally Matthews as the Countess is outstanding ... Highly enjoyable".


International record review

2013 June

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2013 June

"This is the 1960s or 1970s ... The absolutely natural stage action eschews slapstick and vulgarity and the singers seem more than harppy to adapt. Vito Priante's Figaro, shorn of class anger, is a bit mild but his stage presence and and singing are extraordinary ... this new one is fresh and charming and a good bet".


Operabladet Ascolta

(2005) 24. årgang nr. 2

af

(2005) 24. årgang nr. 2


The gramophone

2019 January

af

af

Richard Lawrence

2019 January

"The brouhaha is entertaining in its way, but the essential distinction between the classes is pretty well ignored ... The film direction by Hannes Rossacher is good, a particularly moving instance being when the camera focuses on each happy couple in turn during the ensemble that follows the Countess's 'Più dolce io sono' ... There are no weak links in the cast, and Gustavo Dudamel keeps things moving along nicely".


The gramophone

2008 August

af

af

John Steane

2008 August

"Vurdering: Editor's choice" - "Here is a Figaro to put with the 1973 Glyndebourne production placed among the top five operatic dvds. Presiding in the pit is Pappano, sure of touch, and on stage, Erwin Schrott, a god's-gift Figaro; he and his Susanna, Miah Persson, must be the handsomest pair in the world of opera ... A perfect pairing (and everyone else is great, too) in a Figaro to join the best".


The gramophone

2007 January

af

af

Alan Blyth

2007 January

"Marthaler's staging has been roundly condemned by others. Its ludicrous transfer to a wedding dress shop today leads to a farcically unconvincing result with deleterious effects on a goodish cast, who are made to do ridiculous things. Cambreling's lacklustre conducting is no help".


Diapason

2012 janvier

af

af

Michel Parouty

2012 janvier

"Vurdering: Diapason d'or" - "Trois heures de bonheur".


Fono Forum

2012 Februar

af

af

Manuel Brug

2012 Februar

"Auch Theaterlegenden altern ... Doch Gérard Kosten verströmt am Pult allenfalls gelackte Mozart-Routine, Marcella Orsatti Talamanca ist eine müde Gräfin, Pietro Spagnoli ihr nich mehr stimmschöner Gatte, und selbst die feine Monica Bacelli ist als Cherubino einfach zu alt. Kein Wunder, dass selbst Figaro und Susanne hinter ihren Möglichkeiten zurück bleiben".


Fono Forum

2009 Juni

af

af

Manuel Brug

2009 Juni

"Franz Welser-Möst hält sich erstaunlich zurück. Treibt aber die Commedia voran, gibt dem Verkleidungsulk Pfeffer, dem Versteckspiel Feuer".

Vurdering (Szene): 3/5.

Vurdering (Musik): 4/5.


Fono Forum

2021 Juli

af

af

Manuel Brug

2021 Juli

"Man sollte sich durch die grossen Namen nicht täuschen lassen. Denn es hat leider seine Gründe, dass Nikolaus Harnoncourts Mozart/Da Ponte-Trilogie so lange brauchte, bis sie jetzt als posthumes Testament auf DVD herauskam ... Das ist zwar wieder - als quasi konzertante Inszenierungen vor eine Galeriewand mit den Fotos der jeweils Beteiligten - äusserst sorgfältig gearbeitet ... Einzig Mari Eriksmoen als Susanne wie Zerlina singt mit anrühender Exzellens. Also höchstens etwas für Harnoncourt-Hardcore-Hörige".


The gramophone

2007 January

af

af

Alan Blyth

2007 January

"Marthaler's staging has been roundly condemned by others. Its ludicrous transfer to a wedding dress shop today leads to a farcically unconvincing result with deleterious effects on a goodish cast, who are made to do ridiculous things. Cambreling's lacklustre conducting is no help".