Bøger / faglitteratur

Lean med hjertet : i det offentlige


Beskrivelse


Om principperne og værktøjerne i lean management, og om hvilke, der især kan benyttes, når lean skal implementeres i en offentlig organisation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Jytte Bræmer

2008

For ledere i det offentlige, der ønsker en kort viden om, hvorvidt lean-metoden er velegnet til også at indføre i offentlige virksomheder.

Bogens hovedformål er at anskueliggøre, om det overhovedet er muligt at overføre lean-principperne på en offentlig virksomhed. Hovedprincipperne i lean-filosofien gennemgås kort, men det er de særlige vilkår, man er underlagt som offentlig virksomhed, der ligger til grund for forfatternes betragtninger om, hvorvidt disse er forenelige med den meget mekaniske tænkning, der er grundlaget i leanmetoden. Hovedbudskabet er, at det er hensigtsmæssigt at indtænke dem i offentlig ledelse, men at der samtidig er nogle faldgruber, man skal være opmærksom på. Der oplistes 6 særlige karakteristika, der adskiller offentlige virksomheder fra de private, som er nogle særlige udfordringer, som der skal tages højde for, inden man kaster sig ud i projektet. Sluttelig giver forfatterne, der begge er ansat i konsulentfirmaet Cubion, en meget konkret opskrift på, hvordan lean kan implementeres i virksomheden.

Der udkommer mange bøger om emnet i disse år, men denne kan bedst sammenlignes med forlagets egen God leanledelse : i administration og service, 2005.

Meget kortfattet håndbog, der kan være den første indgang for den offentlige leder, der påtænker at indføre leanmetoden i dele af sin virksomhed.