Bøger / skønlitteratur / noveller

Lejlighed 42 : og andre mørke fortællinger


Beskrivelse


Gyserfortællinger, som med afsæt i hverdagen afsøger menneskets angst og mørke sider gennem surrealistiske, mareridtsagtige scenarier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2010

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 31. aug. 2010

Gysernoveller til læsere, som interesserer sig for vækstlaget i ny, dansk litteratur, og som gerne læser fortællinger, hvor gysergenren bruges til at afsøge og udforske menneskets mørke sider.

I 10 noveller udforsker Nikolaj Højberg menneskesindet under overfladen, hvor det syder med angst, vrede, uhygge og kollaps. Novellerne foregår i grænselandet mellem det realistiske og det absurde, surrealistiske, hvor man bevæger sig drømmeagtigt frem og tilbage gennem tid og rum. De fleste af fortællingerne ligger inden for gysergenren med en enkelt afstikker til science fiction. Flere af dem byder på en del blod og splat, men mest virkningsfuld er uhyggen, når den fremmanes gennem den boblende vrede, som ofte - både bogstaveligt og symbolsk - får personerne til at se rødt. Sprogligt fungerer novellerne upåklageligt. Tre af samlingens 10 noveller har tidligere været publiceret i novelleantologier. Nikolaj Højberg udgav i 2009 novellesamlingen Vandringer i mørke, som tematisk og stilistisk matcher denne nye samling.

Nikolaj Højbergs fans vil også begejstres over disse nye noveller. Han kan fint måle sig med mange af de øvrige forfattere i vækstlaget af danske gyserfortællinger, som for eksempel er repræsenteret i antologien Dystre Danmark, 2009, hvor også novellen "Lejlighed 42" er med.

10 gyserfortællinger, som afsøger menneskets angst og mørke sider. Fortrinsvis gennem surrealistiske, mareridtsagtige scenarier men også med en del blod-og-splat-effekter.


Himmelskibet

Nr. 26 (2010)

af

af

Thomas Winther

Nr. 26 (2010)