En ny ramasjang-roman fra Higgins, der toppede helt tilbage i 1976 med Ørnen er landet. På ny er Sean Dillon, den britiske agent med den blakkede fortid, som vi sidst mødte i På farlig grund, 1977, i hovedrollen i dette drama om den irske konflikt. Dillon er undercover infiltreret i en protestantisk bande der vil røve en guldtransport. Under en dramatisk overfart mellem England og Irland går skibet ned, lasten er tilsyneladende tabt, men 10 år efter bliver planen taget op igen, mafiaen er indblandet, fredsprocessen er igang, men fanatisme og terror lever i bedste velgående, og Dillon må i spil igen. Et ganske godt plot, der havde fortjent en bedre skæbne, for som i de sidste mange Higgins-romaner halter personskildringen langt efter, personerne er alt for forudsigelige, mangler ganske enkelt substans, fremstår som papfigurer, der gebærder sig forudsigeligt, og på trods af alle de farer og forhindringer der tårner sig op for Dillon og hans assistent, den smukke jøde Hannah, klarer de paragrafferne, de onde får deres bekomst, og Dillon er parat til nye farefulde eventyr, i den gode sags tjeneste.