Bøger / faglitteratur til børn / mønstre

Mere liv i kludene : sy, quilt og appliker


Beskrivelse


Brug stofrester til at sy bamser, kaniner og balletpiger, fuglehuse og fugle, gåse- og dukkeposer og meget mere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2000

af

af

Susanne Thøfner

d. 20. nov. 2000

Efterfølgeren til Liv i kludene (1998) indeholder forskellige ret små væsener som bamser, balletpiger, engle, nisser, kaniner og snemænd, der alle er syet af rustikke stoffer i støvede farver, så de har det rigtige, populære "countrylook". Desuden er her bl.a. høns og kyllinger udført som dækkeservietter, æggevarmere og tevarmere samt gåse- og dukkeposer. Ved siden af de syede ting er her opskrifter på hjemmesnedkererede juletræer og andre former for enkle stativer til de syede ting. Modellerne gennemgås omhyggeligt, og der er skabeloner i fuld størrelse og helsides farvefotos af alle modeller. Bogen fremtræder yderst indbydende med mange af modellerne vist på omslagets farvefotos. Her er en ny række charmerende mønstre til de mange lånere, der ønsker små og overkommelige håndarbejder, og bogen vil gå lige så rent ind hos håndarbejds- og patchworkelskerne som dens forgænger. En del af modellerne er forholdsvis små og kræver nogen fingerfærdighed, så bogen henvender sig primært til voksenbibliotekets lånere.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2000

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 20. nov. 2000

Forfatteren til bogen Liv i kludene, 1998 giver med denne bog Mere liv i kludene inspiration til at sy flere smukke ting til hjemmet og til gaveideer. Bogen kan anvendes i håndarbejde på valghold fra 6. Kl., hvor man ofte mangler ideer til små pynte- og nyttegenstande. Bogen indeholder skabeloner til syede bamser, kaniner og balletpiger. Der er grydelapper, æggevarmere, tehætte, dukkeposer til frugt eller madpakke, dækkeservietter uroer, snemænd, nisser, juletræer og andet pynt til jul. Bogens indledning består af nogle generelle informationer om teknikker, materialer og redskaber, der er vigtige for at få et godt resultat. Alle bogens produkter er syet i materialer med patina, og hvis de ikke har det i forvejen, er der en anvisning på, hvordan man med tevand kan farve stofferne, så de kommer til at se ældre ud. Ved hver arbejdsanvisning, der er opstillet i punktform, er en henvisning til fotos af produktet i de rette omgivelser. Skabelonerne er i naturlig størrelse, og figurerne er flere steder angivet i to størrelser. Bogens omslag viser flere af bogens modeller.