Bøger / skønlitteratur til børn

Monster nummer et eller hvorfor det er dødkedeligt at tælle får!


Beskrivelse


Billedbog. Det er sengetid, men Mia er slet ikke træt. Far foreslår hende at tælle får, men Mia vil hellere tælle monstre. Far begynder at tælle, men kommer kun til Monster nummer et. For Mia vil vide alt om dette monster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2015

af

af

Ole Laursen

d. 19. maj 2015

Det er sengetid, men Mia kan ikke sove. Far foreslår at tælle får, men Mia vil hellere tælle monstre. Far begynder at tælle, men kommer kun til monster nummer et, for Mia vil vide alt om dette monster. Til læsning fx ved sengetid for 3-6-årige børn.

Et nyt forfatternavn i Danmark, tyske Markus Heitz, står bag denne billedbog. Han har udgivet en lang række bøger i hjemlandet, primært horror-, fantasy- og science fiction. I stedet for at tælle får, vil Mia hellere tælle monstre, da hun en aften ikke kan sove. Hendes far begynder med "ét monster", men bliver straks afbrudt, da Mia vil vide, hvordan monstret ser ud, hvor det bor og mange andre ting. Far fortæller, og Mia bliver mere og mere træt. Bogen er illustreret af Joëlle Tourlonias, som kendes for Egernhjørningen og to andre billedbøger.

Sjov idé at lade et barn tælle monstre i stedet for får. Desværre bliver historien ikke særligt interessant. Blandt andet fordi Mia, hendes far og monstrene ser noget udtryksløse ud i Tourlonias' streg. Dog er flere illustrationer fra monsterbyen ret stemningsfulde. Lidt kedelig forside. Teksten er ligefem og udmærket. Men alt i alt ikke et specielt interessant bud på godnatlæsning med venlige monstre.

Et andet bud på en gemytlig billedbog om monstre ved sengetid kunne være Så har vi Balladen igen!.