Forf.s 5. krimi med politiinspektør Ehlers fra Halmtorvet og den unavngivne journalist fra Vesterbro i hovedrollerne. Der sker mord i kunstnerkredse, et par politifolk bliver slået ned, ogselv vor helt er ved at gå med i købet, før sidste forsidehistorie er skrevet. Miljøet skifter: stor Frederiksberglejlighed, hektisk redaktionskontor, ulækker bøssebar; denne gang har hovedpersonensit bagland i orden, idet den skønne Gitte har bestemt sig til at føde deres barn, så i næste bog møder læseren nok en nybagt far. Stilen er stadig ordrig og finurlig, undertiden så snørklet, atden spænder ben for handlingen, men man overgiver sig, når man møder en sætning som: morgenen »så allerede let brugt ud.« Ikke en spændende kimi i traditionel forstand, men underholdende, morsom ogkynisk.