Books / fiction / digte

Neanderdigital


Description


Digtsamling fyldt med eksistentielle overvejelser, humor og filosofisk tæft, der kredser om de personlige oplevelser af verden og mennesker. Alt sammen med et let og venligt samfundskritisk blik på nutiden. Til læsere af ny dansk lyrik.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. July 2023

By

By

Peter Holm Rasmussen

d. 14. July 2023

Digtsamling fyldt med eksistentielle overvejelser, humor og filosofisk tæft, der kredser om de personlige oplevelser af verden og mennesker. Alt sammen med et let og venligt samfundskritisk blik på nutiden. Til læsere af ny dansk lyrik.

Jim Nydam Bjerregaard skriver om naturen, sociale medier, tiden, overfladekultur og vores optagethed af det ydre, som pudsigt nok følges af en optagethed af vores eget indre. For fremfor alt handler Bjerregaards digte om at stoppe op og se på verden, ikke bare være et "arbejdsmenneske" og ikke bare kigge ind i sig selv. "Det bedste øjeblik / Er når du har tid" skriver han, og det er dette "nu" som i "nutiden", der er omdrejningspunktet. Enkelte digte er rimede og en del benytter sig af sproglige nydannelser som "Urevigheden", "Hindrianer", "Tingskval" m.m.; noget som kan udløbe i hele dadaistisk sprogsammenstimlende sætninger som: "Kunne du bare smække én gang med kæppen / Så jorden efterlianisk dundrede dit budskab: / Så den volket barkrugt slaskede og skrabede | landskaber i tilsynekomst".

Bjerregaard leger med sproget, og på trods af at man føler, at der er noget på færde, er der en lethed over digtene. Bedst er det, når sproget i en slags søvndrukken stream of consciousness får lov at udfolde nye ordpåfund, hvilket også er der, hvor Bjerregaards humoristiske åre træder bedst frem.

Under verdenForført af hverdagen og Forført af hverdagen byder også på rigtig fin hverdagspoesiUnder verden og byder også på rigtig fin hverdagspoesi.