Igen en historisk roman til genrens mange læsere, der må boltre sig i disse år. Udvalget er egentlig overvældende. Her er emnet antikkens Ægypten, så til dem med en særlig interesse herfor, er der lækkerier til liggestolen.
Forfatteren er debutant og fik inspiration til en historisk roman om antikkens Ægypten under en arkæologisk udgravning, hvor hun stødte på ægyptiske kunstgenstande. Plottet starter, da Nerfetite er 15 og hendes halvsøster Mutnodjmet 13. Smukke Nefertite skal være farao Amenhoteps førstehustru, og hele familien begiver sig mod Theben. Fortælleren er lillesøsteren, der er af en hel anden støbning end den forkælede og selvcentrerede Nefertite. Gennem hende oplever vi nu alskens paladsintriger og politisk rænkespil. Farao bygger en by midt i ørkenen for sin udødeligheds skyld i stedet for at passe sine pligter, og han kommer på farlig kollisionskurs med præsterne, da han ønsker en religion, der tilbeder kun én gud. Forfatteren har så tilpas mange og gode detaljer med i historien, at den bliver filmisk sådan som en god underholdsningsroman skal være. Samtidig er den spændende fortalt, og figurene fungerer i sammenhængen.
Genremæssigt og aktuelt kan Eibe: Dronning af blod nævnes sammen med Jacqs serier, og jeg mener, at sammenligningen falder ud til Morans fordel.
Vi befinder os i underholdningsgenren, men i den bedre og mere nuancerede ende af den.