Bøger / faglitteratur / vegetariske kogebøger

Nemt vegetarisk : 75 vegetariske hverdagsretter


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2019

af

af

Line Hoffgaard

d. 12. apr. 2019

To flotte kogebøger med masser af inspiration til hverdagens grønne retter. Bøgerne henvender sig bredt til alle, som kan lide "det grønne køkken" eller vil minimere kød i kosten.

Kogebøgerne er begge baseret på opskrifter fra tidligere vegetariske og veganske kogebøger fra FADL. "Nemt vegetarisk" byder på 75 vegetariske hverdagsretter til alle dagens måltider. Der er opskrifter på morgenmad, salater, hovedretter, tilbehør og desserter. Dessertopskrifterne vil også appellere til dem, der vil undgå mælk, gluten og raffineret sukker. I "Nemme salater og tilbehør" er bogens 75 opskrifter inddelt efter små salater, store salater og tilbehør. Opskrifterne er overvejende vegetariske og veganske, men der er også enkelte undtagelser med kød. Begge kogebøger har et alfabetisk og et kapitelinddelt register bagerst.

To flotte kogebøger i den populære nordiske rustikke stil. Opskrifterne er nemme og alle kan være med. Veganske, vegetariske og kødfrie kogebøger er i fremgang i disse år, hvor der kommet mere fokus på en grønnere livsstil.

Bøgerne er efter samme koncept som FADL's Nemt veganskVegetarisk hverdag, som også er en samling opskrifter fra tidligere bøger med bidrag fra flere af de samme forfattere. En anden ny vegetarkogebog fra samme forlag er Vegetarisk hverdagBøgerne er efter samme koncept som FADL's Nemt vegansk, som også er en samling opskrifter fra tidligere bøger med bidrag fra flere af de samme forfattere. En anden ny vegetarkogebog fra samme forlag er .