Nu er det jul igen. Antologien indeholder flere kendte forfatteres julehistorier som Astrid Lindgren, Charlotte Blay, Ole Lund Kirkegård, Alf Prøysen, Louis Moe og et par mindre kendte finskeforfattere. Ind imellem hilses julen velkommen af Lena Anderssons "Linnea" med små opskrifter. Der er nisserier (hovedbrud) fra Jon Ranheimsæter, elefantvitser, en enkelt julesang og forslag tiljulegaver- dekorationer og -knas. På omslaget fejrer Bulderbybørnene juleaften i Ilon Wiklands trygge, klassiske streg. Det er en rigtig jul - både når de 5-9-årige venter på, det snart bliver jul.Men også når juleaften er overstået, og de lange mørke dage venter på at blive slået ihjel. Historierne er af blandet kvalitet. Nogle er hurtigt læst og hurtigt glemt, og nogle er ikke specieltjuleprægede. Efter endt læsning er det Linneas sædvanlige livsglade og kreative ideer og Ranheimsæters nisserier, som jeg har bidt særligt mærke i. Det er Louis Moes historie om haren, der villevære noget stort, og somderfor sprang til månen, hvor den sikkert sidder endnu, der skiller sig ud i sin livsvisdom. Endelig er der afdøde hr. Kirkegårds fortælling om den grandiose "Bedstemorskøretur" i hans sædvanlige sjove og rablende skøre stil. Bogen udfylder et stort hul blandt udvalget af julebøger til denne aldersgruppe.