Bøger / faglitteratur

Nu kan de lære det : skolen - verdensklasse på 100 dage


Beskrivelse


Introduktion til begreber som læringsstile og mangesidig intelligens og idéer til hvordan man kan arbejde med metoderne i skolen. Med anvisninger på hvordan forældre selv kan finde deres barns styrkesider og den bedste måde at lære på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2008

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 20. okt. 2008

TV2's serie "Skolen" skildrede et forsøg med individuelt tilrettelagt undervisning i en folkeskole, og denne bog knytter sig dertil. Den henvender sig til forældre med gode råd til, hvordan barnet bliver mest modtagelig for undervisning og præsenterer projektet og de forskellige læringsstile for alle interesserede.

Forfatteren er idemand bag TV2's 2 serier om folkeskolen, "Skolen" og "Plan B", og har skrevet om læringsstil og mangesidig intelligens. Her præsenterer han projektet fra "Skolen", hvis formål var øget elevtrivsel og indlæringsevne og gennemgår forskellige læringsstile og intelligenser. Børns modtagelighed for læring er individuel, og der er gode råd til hvordan forældre kan støtte barnets læringsstil. Til sidst fortælles om forsøgsskolens markant forbedrede testgennemsnit, som er beskrevet på en tilhørende hjemmeside. Bogen er letlæst med et godt layout og mange illustrationer. Der skrives direkte til "du/dig", man skal dog et par gange tænke over om der menes barn eller forældre.

Der er skrevet meget om de mange intelligenser og implementering i folkeskolen, heraf står forfatteren for Børns læringsstil og De mange intelligenser - i praksis, der begge er 5-6 år gamle. Hjemmesiden www.skolen.tv2.dk knytter sig til bogen.

Nem håndbog om børns individuelle læringsstile, der knytter sig til TV2's dokumentarserie. Bogen henvender sig til forældre, der ønsker at optimere deres barns indlæring og har ligeledes en målgruppe blandt lærere/studerende.