Krævende og svært tilgængelig digtsamling for den kræsne lyrikelsker.
Et udvalg af den tjuvasjiske nobelpriskandidat, Gennadij Aigis digte fra 1958-2005, der for første gang oversættes fra russisk til dansk, selv om digteren allerede er oversat til 50 sprog. Aigi voksede op under yderst fattige forhold, og digtene kredser også derfor meget om barndommens usle kår og troen som holdepunktet i fattigdommen. Men også mennesket og især naturen, er temaer for digtene. Digtsamlingen indeholder til sidst et essay "Søvn-og-poesi", hvor man kommer lidt dybere ind under huden på Aigi, når han udfolder sine tanker omkring søvn og den vågne tilstand, der bliver en metafor for livet overfor døden. Bogen er forsynet med indholdsfortegnelse og oversætterens efterskrift. Aigi bruger flertydige ord, ekstreme variationer i ordstilling og usandsynligt mange tankestreger og punktummer, og man fornemmer i efterskriftet, at det har været et komplekst arbejde at oversætte disse digte.
Gennadij Aigis første udgivelse på dansk, der bl.a. med sit store forbrug af tegn i digtene, er en ener inden for genren.
Smuk, men svær digtsamling for et smalt publikum.