Psykopater i jakkesæt : når chefen er psykopat
Sanne Udsen
Hvordan kan det gå til, at nogle mennesker til ansættelsessamtaler, til politiske møder, på dates eller bare i almindelig omgang med andre mennesker gang på gang kan fremstille sig selv på overbevisende måde som svaret på alle ens udtalte eller uudtalte bønner, mens virkeligheden oftest viser sig at være den stik modsatte? Hvorfor får de lov til ikke bare at gøre det én gang, men igen og igen, og hvad kan det omgivende samfund gøre for at beskytte sig mod den slags ”giftige” personer?De fleste af os mennesker opfører os som forventeligt i den kultur, vi lever i. Vi opfører os selvfølgelig ikke altid lige godt, og vi begår mange fejl, men jævnt hen er vores opførsel og adfærd nogenlunde rationel og forudsigelig set udefra – rationel og forudsigelig i den forstand, at andre mennesker langt hen ad vejen kan regne ud, hvordan vi vil reagere i forskellige situationer, herunder hvornår vi vil være flove, hvornår vi vil skamme os, hvad vi vil synes er pinligt, hvornår vi vil føle medfølelse, og hvornår vi vil blive bange. Men der er nogle mennesker, der adskiller sig fra den store grå masse. Man siger, de lider af en personlighedsforstyrrelse, fordi deres reaktioner og tankegang er så anderledes end almindelige menneskers. En sådan dyssocial personlighedsforstyrrelse kan være den rene gift for omgivelserne. Omgivelserne vil kunne blive manipuleret og narret til at tro på ting, de bagefter har svært ved at redegøre for, hvordan de dog kunne være så dumme at hoppe på. En sådan personlighedsforstyrrelse er medfødt, men ikke desto mindre er der nogle mennesker, måske nogle særligt idealistiske mennesker, der nægter at tro på, at en personlighedsforstyrrelse kan være medfødt.
Det må være nogens skyld. Samfundets skyld. Forældrenes skyld. Hvorfor dette ønske om at give nogen skylden? Nogen, vel at mærke, som ikke er den personlighedsforstyrrede person selv. Ovenstående spørgsmål er blandt de spørgsmål, som bogen vil søge at besvare. Bogens sigte er desuden at beskrive de problemer, som mennesker og organisationer og samfundet som sådan får, når de støder på en ’giftig’ person i form af en kollega, medarbejder, samarbejdspartner, nabo, politiker eller andet. Efter udgivelsen af min bog Psykopater i jakkesæt dukkede mange nye spændende aspekter og problemstillinger op i de overvældende mange reaktioner jeg fik fra læsere og publikum. De skal uddybes i den nye bog. Der skal være særligt fokus på den effekt, som ”giftige” personer har på deres omgivelser, og hvad man som enkeltperson og som organisation (og samfund) kan gøre ved de følgevirkninger, der opstår, samt hvordan man kan forsøge at værne sig mod dem, herunder ikke mindst hvordan man kan sortere dem fra i ansættelsesforløbet. Og hvordan slipper man af med sådan en medarbejder, når han eller hun først er ansat?Bogen skal også se nærmere på sygdomsbegrebet og den almindelige opfattelse af mentale afvigelse og mental sygdom. Hvorfor er det så vanskeligt at forstå og acceptere, at normalt udseende personer kan være mentalt afvigende, og at man kan være personlighedsforstyrret uden at være sindssyg?
