Bøger / faglitteratur / kogebøger

Pizza : lav verdens bedste pizza i ovnen derhjemme


Beskrivelse


Bogen til pizza-feinschmeckere. En god blanding af opskrifter, anekdoter, stemningsfulde fotos og gedigen viden om pizzahåndværket.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2022

af

af

Pernille Poulsen

d. 27. maj 2022

Bogen til pizza-feinschmeckere. En god blanding af opskrifter, anekdoter, stemningsfulde fotos og gedigen viden om pizzahåndværket.

Bogen dykker helt ned i pizzaens essens, ingredienser, oprindelse og tilberedelse. Fx er næsten 20 sider helliget pizzadejen, der selvsagt kan laves på flere måder og med forskellige melsorter afhængig af melets malingsgrad og styrke samt om dejen skal blive til en rund, firkantet eller indbagt pizza. Også tomatsaucen og osten gives megen opmærksomhed. Derpå folder bogen et utal af tilbehør og pizzavariationer ud som fx pizza med tahin, citroner, syltede jalapenos eller trøfler. Bogen indeholder også fortællinger fra tre pizza-pilgrimsrejser til henholdsvis Rom, Napoli og New York. Skrevet af Oskar Montano, der har italienske aner og driver to pizzarier i Stockholm.

Æstetik og viden går op i en højere enhed. God guide for pizza-entusiaster, der ønsker at tage deres pizzaevner til nye højder.

Der findes et utal af italienske kogebøger, hvori pizzaen selvfølgelig optræder. Der findes lidt færre, der har pizzaen som omdrejningspunkt bl.a.: Vi elsker pizza.