T. S. Høeg, der udfolder sig inden for mange forskellige genrer, har denne gang ladet sig inspirere af rejsen, i alle dens mange afskygninger. En række noveller og rejseskitser fra destinationer som Centralasien og Louisiana, Egypten og Nigeria er alle fortalt med et intenst sprog, en indlevelse i stedets særegenhed, en fornemmelse for miljøet og befolkningen. En hudløs registreren af nærhed og på samme tid fremmethed, bedst illustreret i novellen om Hod og Pamelas bryllupsrejse til Egypten. Et sandt kulturchock for de pæne englændere, der pludselig befinder sig i en hel anden, og for dem absurd verden, hvor intet foregår på de sædvanlige præmisser. Den europæiske selvforståelse kommer ud for adskillige grundskud, men også de selvoplevede oplevelser, som farende musiker i det tidligere Sovjet og det tidligere DDR, er fyldt med absurditeter. Historien er fortalt med ironi og distance, en afdækning af naivitet og ønsketænkning, et travelling band der er ude hvor de ikke kan bunde, og de skøre oplevelser der kommer ud af mødet med bureaukratiet i al den absurditet. Sprogligt fængende, en anderledes form for rejselitteratur, hvor Høeg har levet sig ind under huden på mærkelige menneskeskæbner, og serverer dem veloplagt og med et ironisk blink i øjet.