I denne fjerde del af Hunden som sprang mod en stjerne, 1991, er Joel blevet 15 år og afslutter skolen. Hvor grundstemningen i de de tre foregående bind har været længsel, må forløsning siges at være et centralt begreb i dette afsluttende bind. Joel opsøger og møder den mor Jenny, som han gennem hele barndommen har længtes efter. Han får endelig held til at slippe den lille nordsvenske bys kulde og indeklemthed og kommer til Stockholm. Endda søen og de store sejlskibe, som Joel og far Samuel gennem alle årene har drømt om, bliver virkelighed - i hvert fald for Joel, som får hyre på et stort fragtskib. Det kunne lyde som en sentimental historie, hvor alle tråde samles, og alt ender lykkeligt. Men det er også et farvel til far Samuel, der som også i de tre foregående bind portrætteres fremragende og facetteret. Samuel dør, og han fremstår for Joel som den på en gang ulykkelige og svage person, han er, samtidig med, at han også repræsenterer den varme og tryghed, der trods alt også har været i Joels barndom. Samlet er serien en fortælling om vi menneskers svagheder og drømme og om, hvordan alle forsøger at gøre sit bedste og leve det liv, de nu formår. Bogen bør trods forlagets omtale læses samlet for at få det brede billede af personerne. Det er en fremragende serie, der fortjener langt mere udbredelse, end den har idag.