Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ridderens grav : en interaktiv gyserhistorie


Beskrivelse


Emil bliver ansat hos en mystisk professor som lærling. Du vælger, hvordan Emil skal handle, når han møder mystiske væsener, dyr og magi, og dermed også hvordan historien skal ende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2002

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 4. apr. 2002

En bog, hvor læseren er hovedpersonen, udkommer her i en ny serie der signalerer gys, men indholdet lever ikke helt op til det. Emil, en ung fyr, tages af butiksdetektiv for tyveri. Han afhentes af mor som er skuffet. Truslen om ikke længere at få lommepenge får Emil til at søge job hos en mystisk professor, der tilbyder Emil at blive professorens (troldmandens) lærling. Alt efter hvad læseren nu vælger bliver Emil (og læseren) nu kastet ud i et kortere eller længere historie med bl.a. mystiske væsner fra den anden side, magi eller alkymi. Nogle slutninger er hurtige og nede på jorden, og ender godt. Man kan gå tilbage og vælge den anden mulighed, og derved få en anden længere historie, der også kan ende skidt for Emil. Jeg synes ikke man får en rigtig sammenhængende historie lige meget hvilken vej man vælger. I bedste fald får en man en tynd og lidt langt ude historie, der lige knap er spændende eller uhyggelig, men virker konstrueret. Der fortælles i jeg-form. Læseren er Emils indre stemme, når der vælges. Sproget er hverdagsagtigt, men virker lidt påtaget friskfyragtigt. Bogen er oversat fra tysk. Mørk forside med spindelvæv og flagermus, siger ikke så meget om bogens indhold. Bagsidetekst er dækkende. Bogen kan læses af børn fra 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. apr. 2002

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 4. apr. 2002

Så er her endnu en gyserserie, hvor det mest iøjnefaldende er den interaktive opbygning, hvor læseren kan sætte sig i hovedpersonens sted og vælge for på den måde skabe sin egen udgang på den temmelig korte rammehistorie. Elementet af interaktion er selvfølgelig noget begrænset, og efter et par forsøg ved man nogenlunde, hvad der skal til for at overleve. Forsiden er flot sat op i sort og rødt med et par uhyggelige flagermus bag et edderkoppespind og den vil bestemt virke på målgruppen drenge fra ca. 13 år, som nok vil blive tiltrukket af ligheden med computerspillene, men som bestemt ikke vil få den store litterære oplevelse. Historien er enkel. Emil er en utilpasset dreng, der bor alene sammen med sin mor. Han er på vej ind i en kriminel løbebane, men på et tyvetogt ind i et gammelt hus møder han en gammel mand, der viser sig at være magiker og som tager Emil ind som lærling. Han har talent. De kommer i kamp med en dæmon fra helvede, som ønsker at skabe en forbindelse mellem vores verden og den ikke særlig behagelige hinsides. Det lykkes fint i en del af historierne, men vælger læseren rigtigt, ender alt godt med en glad mor, en tilfreds troldmand og en talentfuld Emil på vej ind i magiens verden.



Informationer og udgaver