Bøger / skønlitteratur til børn

Rød sommerfugl : prinsessen, der smuglede silkens hemmelighed ud af Kina


Beskrivelse


Billedbog. Fortælling om hvordan prinsessen smuglede silkens hemmelighed ud af Kina. Da hun forlod sit fødeland for at rejse mod vest til sin brudgom, medbragte hun - indsmuglet i sin frisure - nogle silkeormskokoner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2008

Målgruppen de 4-8-årige og voksne medlæsere kan få sig en smuk oplevelse via denne billedbog.

Billedbog om en ung kinesisk prinsesse der smugler silkens hemmelighed ud af Kina. Hun skal giftes med en konge fra et andet land, og da hun forlader sit land for at rejse til sin brudgom, medbringer hun - indsmuglet i sin fantasifulde frisure og hårpynt - nogle silkeormskokoner og frø fra et morbærtræ, som de små larver lever af. Og sådan er sagnet om, hvordan silken blev opdaget for næsten 5000 år siden. Det kan man læse mere om på sidste opslag, hvor sagnet bliver gennemgået i en efterskrift. Sproget er smukt og flydende og illustrationerne, som er tegnet i børnehøjde, er vedkommende og fantastiske i stilen. De er på samme tid meget enkelte, men alligevel fyldt med en masse små detaljer og finesser, der gør læsningen af bogen eventyrlig. Hverken forfatter eller illustrator er kendt i det danske børnebibliotek.

Vi har flere andre titler, der gengiver kinesiske sagn, men ingen der minder om denne i dens stil med smukke illustrationer i børnehøjde.

En smuk og eventyrlig billedbog med et sagn og en historie, der både inspirerer, rører og underholder læseren.



Informationer og udgaver