Roman fra det danske landbrugsland i begyndelsen af 1900-tallet på vej ind i den moderne tid med alle dens ændringer. For trænede læsere med interesse for klassikere.
Hovedpersoner er gårdmandssønnen Hans Peter og hans tre kvinder. Han er besat af higen mod andet end det traditionsbundne liv. Hans første kone Signe repræsenterer vandringen fra land til by og ønsket om social opstigning. Elskerinden Andrea afspejler de psykologiske mørkesider, mens livet med gårdejeren Marie står for tilbagevenden til jordbruget som det mytiske, hvor - til slut - den cykliske gentagelse går sammen med udvikling. Albert Dam (1880-1972) er et væsentligt forfatterskab i dansk litteratur.
Albert Dams sprog er ordrigt, flot og tager tid. Hans replikkunst er pragtfuld. Bondekulturen bliver stedet, hvorfra alle brudflader til moderniteten bliver synlige: Mekanisering og nye dyrkningsmetoder, opbrud fra land til by og social migration. Men endnu mere gennem psykologiske portrætter af splittede mennesker, hvis liv determineres af drift og skyld. Fint forord af Lilian Munk Rösing.
Romanen udkom 1934, ny udgave 1964. 2015-udgaven er med omtanke tilrettet nutidigt sprog. Jeg kan bedst sammenligne med Johs. V. Jensen (1873-1950) og Knud Hjortø (1869-1931), som begge tematiserer brudfladerne mellem bondesamfund og det moderne.